Vil du være med til at lave fængende videoer og hurtige nyheder fra Faaborg-Midtfyn til fyens.dk?
Så kan det være dig, vi søger til at styrke vores visuelle journalistik i Fyns største kommune.
Du bliver en del af et hold på 7 journalistiske medarbejdere med fokus på de emner og sager, som flest interesserer sig for.
Vi laver journalistik med udgangspunkt i brugerbehov og altid med hovedfokus på nyheder og de mennesker, der er en del af historien.
Rollen som lokal videojournalist er ny og skal først og fremmest hjælpe med at gøre vores journalistik mere relevant og fange opmærksomheden hos særligt de 30-50-årige.
Det er et must, at du er vild med video som fortælleform og fuld af lyst og gåpåmod til både at optræde foran kameraet som fortæller og bag kameraet som interviewer.
Selv om video kommer til at fylde meget i den nye rolle, kommer du også til at bruge meget tid på skreven journalistik.
Derfor forventer vi, at du kan finde og udvikle dine egne skrevne historier, at du kan vinkle hårdt på en nyhed, og at du kan lave en skarp digital rubrik, der giver brugeren lyst til at betale for journalistikken - måned efter måned.
Faaborg-Midtfyn-redaktionen har base i Ringe og udkommer på fyens.dk, på vores nye nærlokale site midtfynsposten.dk samt i vores trykte aviser.
Jobbet er på fuld tid og med start hurtigst muligt.
Send en kort ansøgning og cv via "Ansøg" senest den 12. november.
Vi holder samtaler løbende i uge 47 og 48.
Vil du høre nærmere om jobbet, Faaborg-Midtfyn-redaktionen og fyens.dk, så kontakt lokalredaktør
Torsten Cilleborg, telefon 63 45 22 19 eller redaktionschef Tim Visti på telefon 65 45 51 50.
I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed.
Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?
Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.
Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod.
Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.
Med mere end 1300 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.
Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.