JFM søger journalist til Vejen

Elsker du også stærk og vedkommende lokaljournalistik med læseren i centrum? Så er det nu, du kan søge stillingen som journalist på JydskeVestkystens lokalredaktion i Vejen.

Om jobbet

Du bliver en del af JFMs fællesredaktion i Vejen, hvor dit primære ansvar bliver at levere lokalt indhold fra Vejen og omegn til jv.dk og JydskeVestkysten, samt af og til også vores ugeavis og Avisen Danmark.

Du kommer til at arbejde med både hurtige nyheder, undersøgende projekter, portrætter og reportager.

Om dig

  • Du er uddannet journalist og mestrer både den klassiske nyhed, baggrundsartiklen, reportagen og det stærke portræt, men nyheder er din primære drivkraft.
  • Du er idérig, opsøgende, vedholdende og tænker dine historier digitalt.
  • Du brænder for at omsætte brugerdata til indsigt, der skaber engagerende og værdifuld journalistik. Du ved, at dine artikler gør den største forskel, når de bliver læst og delt.
  • Du har lyst til også at producere video og tage billeder og går op i at benytte digitale redskaber til at komme bedst ud med dine historier.

Om os

  • Vejenredaktionen består af fem journalister, en praktikant og en redaktør.
  • Vi har et højt ambitionsniveau og masser af humør og holdånd. Vi arbejder løbende med at lære af læsernes forbrug af vores journalistik, så den bliver så relevant for brugerne som muligt.
  • Vi holder til midt i Vejen lige ved siden af banegården.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Lokalredaktør, Jan Maass Lindhardt, på 3121 2310 eller jli@jv.dk

Ledende Redaktionschef, Laust Tuxen Hedegaard, på 2579 2041 eller ltu@jv.dk. Tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten, Connie Bøgvad Schmidt, på 2060 4687 eller cbs@jv.dk.

Søg stillingen via ”Ansøg”-knappen i bunden af siden inden ansøgningsfrist d. 28. juli 2024.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. Derfor opfordrer vi alle ansøgere til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste bias i processen.

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale.

Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM’s mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.

Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis og Jobdanmark. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jan Maass Lindhardt Lokalredaktør jli@jfm.dk
Jobområde: Redaktionel
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesstart: 01-09-2024
JFM P/S
Bugattivej 8 7100 Vejle
+45 72 28 72 72

hr-afdelingen@jfm.dk
Powered by Emply