JFM søger undersøgende journalist til Esbjerg

Elsker du at grave dig ned i komplicerede sager og gå kritisk til kilderne for at lave vigtige historier, som folk snakker om? Så er det dig, vi mangler til vores dygtige hold i Esbjerg.

Har du fulgt med i vores serier om Esbjergs glemte børn, opioidkrisen i Esbjerg eller den aktuelle sag om personaleflugt fra misbrugsklinikken på Bakkevej? Og vil du have din byline på den slags dagsordenssættende historier? Så skal du søge den ledige stilling hos os.

JydskeVestkystens redaktion i Esbjerg søger en undersøgende journalist, som får til opgave at arbejde med større sager, hvor mennesker har noget på spil. Vi har gennem de seneste år kørt adskillige undersøgende serier med stor succes, men snart flytter vores dygtige ankermand på disse projekter til JydskeVestkystens nye undersøgende samfundsredaktion, og derfor har vi brug for en ny spydspids til at drive de undersøgende projekter på Esbjerg-redaktionen.

Vi søger en profil, som brænder for at lave historier, der gør en forskel for både læserne, kilderne og vores lokalsamfund. Du skal ønske at skabe forandringer i kraft af din journalistik.

Om dig

  • Du er uddannet journalist og har erfaring med undersøgende journalistik. Du mestrer både den klassiske nyhed, baggrundsartiklen og det stærke portræt, men det er nyheder og det undersøgende, som er din primære grund til at elske dit arbejde.
  • Du er vedholdende, tænker dine historier digitalt og skriver godt.
  • Du tager initiativ og får gode ideer, som effektivt omsættes til historier, og du sætter altid læserne i centrum for dine fortællinger, fordi du ved, at dit arbejde skaber størst værdi, når dine artikler bliver læst og delt.

Om os

Esbjerg-redaktionen består af 11 journalister og en fotograf, der leverer til JV.dk og JydskeVestkysten samt Ugeavisen Esbjerg på print. Det er en ambitiøs redaktion, der gang på gang sætter nye rekorder for at nå flest mulige læsere – og som gerne prøver nye formater og idéer af.

Redaktionen holder til lige ved banegården. Her arbejder folk, som elsker deres fag – og som har det supergodt med hinanden. Vi husker hinandens fødselsdage, og der bliver grint hver dag - ligesom vi altid sparer om historierne, vinklerne, rubrikkerne og nye ideer. Med andre ord kan du blive en del af et ambitiøst journalistisk miljø, hvor vi holder hinanden på tæerne og samtidig har hinandens ryg – og hjælper hinanden, når de store historier skal foldes ud.

Har du spørgsmål, så kontakt redaktionschef Louise Lauritsen, på lola@jv.dk eller på telefon 5076 4161. Du er også velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten Connie Schmidt på cbs@jv.dk eller på telefon 2060 4687.

Søg stillingen via ”Ansøg”-knappen i bunden inden ansøgningsfrist d. 8. juli 2024.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. Derfor opfordrer vi alle ansøgere til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste biases i processen.

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale.

Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM’s mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.

Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis og Jobdanmark. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lotte Louise Juhl Lauritsen Redaktionschef +45 7211 4083 LOLA@jfm.dk
Jobområde: Redaktionel
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesstart: 01-08-2024
JFM P/S
Bugattivej 8 7100 Vejle
+45 72 28 72 72

hr-afdelingen@jfm.dk
Powered by Emply