Customer Operations Advisor med fokus på radio og digital lyd søges til JFM
Er du detaljeorienteret, struktureret og trives du med at sikre, at tingene spiller – hver gang? Har du flair for it-systemer og en naturlig lyst til at levere god service i et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter til en vigtig rolle i Customer Operations hos JFM Business i Odense.
Om stillingen
Som en del af teamet i Customer Operations får du en central rolle i at sikre en effektiv og fejlfri kunderejse – med særligt ansvar for markedsføring i radio og digital lyd.
Du vil arbejde tæt sammen med vores Client Managers om processen for booking og materialeindhentning, så vores kunder og Client Managers altid har tillid til vores afdeling. Dit mål vil være at sikre den allerbedste kundeoplevelse samt sikre overholdelse af afdelingens SLA og egen KPI-mål.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Booking af radiospot i vores afviklings- og ordresystemer (Crossad + Aquira)
- Sikre, at kunderejsen følger den grønne sti – korrekt booking, materialehåndtering og samarbejde med eksterne lydproducenter.
- Overholde deadlines og sikre høj kvalitet i eksekveringen
- Onboarding af kunder og sælgere i vores processer og systemer
- Håndtere kundehenvendelser via telefon og ticketsystem, primært interne kundehenvendelser.
- Løbende administrative og praktiske opgaver
- Månedlige 1:1-møder og træningsplan med fokus på faglig og personlig udvikling
- Bidrage til det sociale og samarbejdsorienterede arbejdsmiljø
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har arbejdet med systemer og trives med rutineopgaver. Det vigtigste er, at du er struktureret, tager ansvar og har vilje til at lære. Du er detaljeorienteret og god til at bevare overblikket.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
- Er proaktiv og ikke bange for at udfordre vanetænkning
- Har stærke planlægnings- og prioriteringsevner
- Er IT-kompetent og arbejder systematisk og struktureret
- Har et kommercielt mindset og forretningsforståelse
- Er løsningsorienteret og effektiv
- Udviser empati og engagement over for både kunder og kolleger
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en del af Customer Operations hos JFM Business får du en hverdag i en af Danmarks førende medievirksomheder. Vi kombinerer en uformel kultur med høj faglighed, og vi tror på frihed under ansvar.
Vi tilbyder desuden:
- En plads i et engageret team, hvor vi løfter i flok og har det sjovt imens
- Grundig onboarding og en udviklingsplan
- En arbejdsplads med højt fokus, hvor der arbejdes målrettet på at levere værdi for os selv og vores kunder
- Pensionsordning, sundhedsforsikring og kantine
- Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdsdag
- En central arbejdsplads i hjertet af Odense
Lyder ovenstående som noget for dig, og er du klar til at blive en del af teamet? Så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Kontakt og ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Ansøgningsfrist er d. 31. juli 2025.
Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via knappen ”Ansøg” nederst på siden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte System Manager, Søren Paulsen på e-mail: soesp@jfm.dk eller på tlf. 42413118.
Vi glæder os til at byde dig velkommen, med forventet opstart den 15. august 2025 eller hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig
Skab din fremtid hos JFM
Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?
Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.
Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod. Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.
Med mere end 1700 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.
Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.