Journalistisk udvikler til central data-enhed
Hvad nu hvis du med få klik kunne undersøge, om dit drikkevand er forurenet, hvordan skolerne i dit område klarer sig, eller om der er planlagt vindmøller tæt på dit hjem?
Den type information findes allerede. Men den er ofte skjult i datasæt, registre og PDF'er.
Det vil vi ændre. Derfor søger vi en journalistisk produktudvikler, som skal stå i spidsen for opbygningen af en DataHub i JFM.
Du skal bygge en services, der hjælper brugeren med træffe bedre beslutninger.
Vi tror på, at fremtidens lokale journalistik ikke kun består af artikler. Vi tror på produkter og tjenester, der hjælper mennesker med at forstå deres lokalsamfund, træffe bedre beslutninger og finde svar på spørgsmål, der betyder noget i deres hverdag.
Derfor vil vi gøre det muligt for lokale borgere at udforske data om deres eget nærområde.
Som den centrale drivkraft i projektet skal du være med til at definere:
- Hvilke brugerbehov vi skal løse
- Hvilke datasæt der skaber mest værdi
- Hvordan data bliver forståelige og anvendelige
- Hvordan vi omsætter rå data til produkter, som mennesker faktisk bruger
- Hvordan lokale redaktioner kan bruge data til stærkere journalistik.
Rollen
Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem journalistik, produktudvikling og data.
Du skal blandt andet:
- identificere relevante datasæt og muligheder
- omsætte brugerbehov til konkrete dataprodukter
- samarbejde med designere, udviklere og journalister
- udvikle prototyper og teste dem med brugere
- pege på journalistiske historier med baggrund data
- hjælpe lokale redaktioner med at bruge data som kilde og værktøj
- være med til at definere den model, som senere kan rulles ud til hele JFM
Hvem er du?
Vi er mindre optagede af din titel end af din måde at arbejde på.
Måske er du datajournalist. Måske er du produktjournalist. Måske arbejder du i dag med analyse, digitale produkter eller brugerindsigter. Det vigtigste er, at du kan se mulighederne i data og omsætte dem til noget, der skaber værdi for brugerne.
Vi forestiller os, at du:
- er nysgerrig på mennesker og deres behov
- tænker journalistik som mere end artikler
- har erfaring med data, analyse eller research
- kan arbejde struktureret med komplekse informationsmængder
- trives med at bygge nyt frem for at overtage noget eksisterende
- kan samle mennesker omkring idéer og projekter
Du behøver ikke være ekspert i programmering. Men du skal være nysgerrig på teknologi og have lyst til at arbejde tæt sammen med folk, der kan bygge løsningerne.
Derfor er stillingen særlig
Du får mulighed for at skabe noget, der ikke findes i dag.
Du bliver den første i en satsning, som kan få betydning for alle JFM's medier og de lokalsamfund, vi dækker.
Du kommer til at arbejde med et af de spørgsmål, der fylder mest i moderne journalistik:
Hvordan skaber vi journalistik, hvis værdi ikke stopper ved læsningen af en artikel?
Det bliver dit arbejde at hjælpe os med at finde svaret.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 15 måneder.
Vi forventer at holde samtaler i august.
Din dagligdag bliver med udgangspunkt kontoret i Odense eller Horsens.
Du bliver nemlig en del af vores digitale organisation med tæt samarbejde med indholdsudviklere, vores livecenter, data- og AI-specialister.
Men forvent at komme rundt til de forskellige medier i JFM-familien.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jørn Broch, direktør for redaktionel udvikling på jbr@jfm.dk eller tlf. 20 60 45 51 eller redaktionschef Kristoffer Hamborg på kh@jfm.dk eller tlf. 29 40 54 64
Vi har fokus på mangfoldighed!
I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed.
Skab din fremtid hos JFM
Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?
Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.
Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod.
Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.
Med mere end 1300 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.
Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.
Vi ser frem til at høre fra dig.