Radiovært til Classic Pop og VLR
Vi søger en erfaren radiovært i en fuldtidsstilling til vores redaktion hos JFM Lyd i Vejle, hvor du bliver en central del af programproduktionen til kanalerne Classic Pop og VLR.
Her skal du primært arbejde med dine egne daglige programmer og levere indhold til kanalernes sociale medier.
Om dig
Du er kreativ, hurtigtænkende, selvkørende og har masser af radioerfaring.
Du har sikkert tidligere arbejdet med formateret musikradio, og har et højt tempo, et godt humør og et kæmpe ønske om at underholde.
Arbejdet som radiovært kræver at du kan arbejde struktureret med forberedelse, samtidig med at du tager et aktivt ansvar for dine programmer, som vil være en kombination af direkte og forproducerede programmer.
Vi har brug for en kollega, der i det daglige både kan arbejde selvstændigt, men samtidigt har en fest, når vi udvikler nye ting sammen med kolleger fra hele landet. Du bliver en del af et stærkt hold med nogle af branchens mest erfarne profiler, der har arbejdsplads forskellige steder i Danmark.
På Classic Pop og VLR sender vi underholdende radio, der engagerer vores voksne lyttere i Jylland og på Fyn, så det er vigtigt at du føler dig hjemme i studierne i Vejle.
Hos os er der kort vej fra idé til on air.
Vi arbejder aktivt med programudvikling og har plads til at udvikle og teste nye idéer og greb.
Vi arbejder i Zetta, Adobe Audition, Hindenburg og Pro Tools.
Vi opfordrer dig til at indsende en ansøgning, der inkluderer et link til et kort lydklip du har produceret, samt dit CV.
Ansøgningsfristen er mandag den 18. maj, og vi afholder løbende samtaler.
Du er velkommen til at kontakte Indholds- og udviklingschef Mikkel Westerkam på miwes@jfm.dk for yderligere info.
Om JFM
Vi er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi lever af at formidle og når ud til 2.9 mio. danskere hver uge. Vi står bag 15 dagblade, 38 ugeaviser, 5 kommercielle radiostationer, en landsdækkende taleradio, en stribe digitale radiokanaler samt en lang række nyhedssites. Vi har virksomheder, der skaber kommunikation mellem mennesker. Trykkerier og dealsites, et kommunikationsbureau og distributionsfirmaer, der leverer breve, aviser og pakker til alle adresser 365 dage om året. På alle platforme informerer og inspirerer vi hver eneste dag med vores historier fra der, hvor livet leves. Vi dækker hele Danmark. Vi er en levende organisation med over 1300 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde