Salgssupport Specialist
Deal.dk A/S, som står bag Sweetdeal.dk, SPOT.dk og Deal.dk, er midt i en spændende transformation.
Vi løfter vores digitale platform og arbejdsgange - og søger nu en struktureret og serviceminded kollega, der vil være en central del af vores Salgssupport team på vores kontor i enten København eller Odense.
Rollen er for dig, der trives med at skabe overblik, få detaljerne på plads og samarbejde tæt med salg.
Du bliver bindeleddet, der hjælper med at gøre gode aftaler klar til salg.
Dine opgaver
Som salgssupport specialist bliver du en vigtig del af vores Operations team.
Du arbejder tæt sammen med vores Key Account Managers, at deals og aftaler bliver klargjort korrekt, effektivt og til tiden.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Supportere Key Account Managers i den daglige salgsproces og sikre god opfølgning på aftaler.
- Indhente og koordinere materiale, billeder, priser, datoer og øvrige oplysninger fra partnere.
- Gennemgå indhold og sikre, at informationer, varianter og vilkår er korrekte, før en deal går videre i processen.
- Oprette og vedligeholde varianter samt bistå med opsætning af booking- og reservations løsninger.
- Indgå en dialog med partnere og interne teams, når der mangler afklaringer eller materiale.
- Bidrage til at forbedre arbejdsgange og skabe struktur i en hverdag med mange parallelle opgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er struktureret, serviceminded og proaktiv i din tilgang til opgaver.
- Har erfaring med salgssupport eller en lignende administrativ rolle.
- Har teknisk flair og trives med digitale systemer og Google Workspace.
- Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
- Har sans for detaljer og kan holde overblik, når der er mange opgaver og deadlines.
- Motiveres af samarbejde, ansvar og et højt tempo i en digital forretning.
Erfaring med e-commerce, tilbuds- eller bookingløsninger er en fordel, men vigtigst er din nysgerrighed, ansvarlighed og lyst til at lære.
Vi tilbyder
- En central rolle i et engageret Operations team med tæt samarbejde på tværs af forretningen.
- En hverdag med ansvar, variation og mulighed for at præge processer og arbejdsgange.
- Et ambitiøst e-commerce-miljø med højt humør, fleksible rammer og fokus på trivsel.
- Mulig arbejdsplads fra vores kontor i Pilestræde i København eller Banegårdspladsen i Odense
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, dog senest mandag d. 26. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations & Partner Support,
Amalia Riisgaard-Chamin, på amrii@jfm.dk.
Om os:
Deal.dk A/S står bag tre af Danmarks største tilbudssites Sweetdeal, SPOT og Deal.dk, som formidler madoplevelser, ophold, rejser, øvrige ydelser og services samt shopping dagligt til over 500.000 danskere. Deal.dk A/S beskæftiger ca. 40 medarbejdere med kompetencer inden for salg, kommunikation, markedsføring, økonomi og kundeservice. Friheden trives under ansvar med meget fleksible rammer, mens højt humør og performancekultur går hånd i hånd.
Deal.dk A/S blev etableret i 2011 og er ejet af mediekoncernerne Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier og Herning Folkeblad.